Brancher
Brancheforståelse er afgørende
Hos O&O er det vigtigt for os at forstå jeres virksomhed, produkter, kunder og branche. Vi har +15 års erfaring med B2B- og B2C-markedsføring, og gennem årerne har vi optjent værdifuld erfaring med en lang række brancher. Du kan se listen over de virksomheder som vi har leveret til gennem tiden her.
På bureauet har vi et særligt tæt forhold til de videnstunge brancher. Dels er vi knivskarpe til at sætte os ind i komplekse problemstillinger og tekniske eller informationstunge produkter og virksomheder. Og dels er vi gode til at gøre det svære enkelt og kommunikérbart.
Vi bruger tid på at forstå netop din virksomhed, fordi det er en vigtig indsigt, som vi skal bruge til de strategiske og taktiske anbefalinger som det fælles arbejde og markedsføringen bygger på.
Hos O&O arbejder vi med både B2B- og B2C-virksomheder. Det gør vi fordi, vi ikke kan lade være med at holde af begge kategorier. Men vi gør det også, fordi vi bliver klogere og mere kreative af at kende både de virkemidler, som rykker B2B-målgrupperne OG B2C-målgrupperne.
Vi har gennem årene gjort os så mange erfaringer, at vi ikke bryder os om at blive sat i bås. Men her kan du alligevel se nogle af de brancher, vi har et særligt tæt forhold til:
Bolig, bygge og ejendomsbranchen
Med omfattende kendskab til branchen dækkende både bolig og erhverv har vi en indsigt i, hvad der virker, når ejendomme skal sælges eller udlejes. Vi kender branchens kunder og brugere godt, og med mange års indsigter og netværk har vi et solidt fundament til at skabe succesfuld kampagner. Siden 2010 og frem til i dag har bureauet stået bag løsninger, som blandt andet tæller strategisk og kreativ konceptudvikling og kampagneudrulning for Huskompagniet, brand design, webdesign og meget meget mere for Danske Shoppingcentre, digital markedsføring for Lokalbolig og komplet etablering af PKA Ejendomme.
Sideløbende med samarbejder med branchens spillere har vi samarbejdet med omkringliggende aktører som fx Rockwool og PPG (Dyrup og Gori).
Beauty
Skønhedsbranchen er en stor industri med mange konkurrenter, så det er altafgørende at skille sig ud. Det er vi hos O&O heldigvis virkelig gode til. Vi kender vigtigheden af at være til stede på mange platforme, heriblandt e-handelssider, blogs, nyhedsbreve, sociale medier og betalte annoncer. Når det gøres på en rigtig og autentisk måde, øger det trafikken og bevidstheden om jeres brand. Kombinationen af æstetik og det autentiske er lige nu det mest essentielle i markedsføring inden for beauty. Og kundernes dom er nådesløs, når de ikke føler, at dit brand lever op til deres forventninger. Tal beauty med os – vi har erfaringer med brands til både ham og hende og begynder med et grundigt kig på dit brand og det marked, det skal ud og virke i.
Sundhed
Markedsføring inden for sundhedssektoren, også kendt som health care-marketing, er relevant for hospitaler, klinikker, forsikringsagenturer og andre medicinske fagfolk. Hos os tæller bredden af vores erfaringer bl.a kosmetisk sygepleje, psykologisk rådgivning, privathospitaler med mere end 30 lægefaglige specialer, fysioterapi, tandpleje, hudpleje, vaccinationer, høreapparater mm. Desuden har vi specifik erfaring med nogle af de største medicinproducenter.
Fælles for markedsføring i sundhedssektoren er, at vi skal følge særlige regler angivet under markedsføringsloven, som knyttes til de, som udbyder sundhedsydelser. Det betyder ikke, at vi ikke kan bedrive god, effektiv markedsføring, men blot at vi skal være opmærksomme på at navigere inden for lovgivningens rammer.
IT og teknologi
IT- og teknologisektoren er en spændende branche i en konstant udvikling. Det er også en branche der dækker bredt, og et sted hvor hastighed og udefrakommende forhold som sikkerhed og lovgivning er medspillere, når vi arbejder med markedets udfordringer og muligheder.
Vi ved, at IT- og teknologisektoren kræver en dynamisk og innovativ tilgang til markedsføring, hvilket vi er eksperter i. Vi trækker på erfaringer med både B2B- og B2C-virksomhederne i branchen, og specifikke kundeerfaringer tæller blandt andet Cibicom, ATEA, Fujitsu, Canon, Lumigon, Ricoh og mange flere. En stor del af det, vi samarbejder med it- og teknologivirksomhederne om, vedrører digital strategi og markedsføring, og udnyttelse af tekniske og digitale muligheder.
Energi
I O&O har vi i årevis arbejdet sammen med nogle af verdens absolut førende virksomheder inden for både vedvarende energi, olie og gas. Vi har en dybdegående forståelse for branchens muligheder og udfordringer i et globalt marked med høj konkurrence og et markant retningsskifte mod vedvarende energi og øgede miljøhensyn. På tværs af landegrænser, onshore og offshore, har vi arbejdet med intern såvel som ekstern kommunikation, holdningsændring og brandbuilding. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre kvalitet og professionalisme i alle materialer fra kampagnedesign til informationsmaterialer og produktioner.
Fødevarer og konfekture
Inden for fødevareindustrien er spændet mellem pris og kvalitet ofte vigtigt. Målgruppe og marked er præget af mange tilbud, mange brands og i det hele taget mange muligheder. Vores fokus ligger på at udnytte de trends, der er klare og tydelige for os, som kigger efter dem. Vi er klar på at tale om, hvordan vi håndterer det, som gør din varer til noget særligt, og på at tale om hvordan vi kommer tydeligt igennem med de rigtige budskaber i et støjende medielandskab. Vi har helt særlige erfaringer med produktdesign til fødevarer og konfekture, og vi ser produktet (uanset om vi har bidraget til at designe det eller ej) som helten i den historie, vi skal fortælle. Tag fat i os, hvis du vil tale design ellerkampagner, der spiller på tværs af medier og platforme.
Shopping og Shoppingcentre
Shopping er et konkurrencepræget marked, hvor det kræver kreative løsninger og stærk branding at tiltrække og fastholde kunder. Hos O&O har vi omfattende erfaring med at skabe resultater, uanset om det gælder individuelle butikker eller store shoppingcentre. Vi har gennem årene haft et tæt samarbejdet med kunder som Danske Shoppingcentre, Amager Centret og Ringstedet Shoppingcenter. Med grundig indsigt i kundens ønsker har vi blandt andet udviklet nye logoer, visuelle identiteter og strategiske kampagner. Vores arbejde inkluderer både digitale og analoge reklameflader, content til sociale medier samt events som goodiebags og konkurrencer, der skaber synlighed og engagement. Uanset om der er tale om en butik, et shoppingcenter eller en webshop, forstår vi, hvordan vi skaber kampagner, der skiller sig ud og får kunderne til at vælge netop jeres forretning.



























