Vi ser billederne, når verdens have svines til med affald, når forfærdelige bomber ødelægger huse og byer, og når Botox, laserkirurgi og brystløft kun I begrænset omfang ophæver tyngdeloven hos 80ernes skønhedsidealer. Vi ser det i nyhederne på alle vores medier, googler det og deler det på #stopsvineriet, #nomore og #plasticsurgerygonewrong …
Det grimme såvel som det smukke rører os. De bedste billeder brænder sig fast på nethinden. De lagres på vores interne harddisk såvel som på vores Pinterest account.
Heldigvis ligger det i vores natur at søge det smukke. Og som en stadig kamp mod det grimme der foregår i verden, opfinder vi smart phone-kameraet med 20,7 megapixel og autofokus, Instagram og Snapchat. Her distribuerer vi skønhed!
Med vores iPhone i lommen er vi på evig jagt efter den guddommelige vinkel, den flotteste trutmund, det himmelske lys og skønheden i byens forfald. Vores blog, Facebook feed og Twitter account spreder det glade skønhedsbudskab, venner og følgere deler det, lader sig inspirere, og begiver sig ud på endnu en jagt efter det perfekte glimt af hverdagens skønhed. Vi finder den i en kage, i kombinationen af jeans mod bare fødder, i solnedgange, glade unger og den perfekte makeup.
Det vigtige – det vidunderlige – er, at vi finder skønhed igen og igen – på trods. Og hver gang vi affotograferer den og deler den, multipliceres den, og den samlede mængde af skønhed i verden fordobles. Igen og igen. Verden bliver smukkere dag for dag.
Heldigvis ligger det i vores natur at foretrække det smukke. Vi fordobler det med en hastighed, der langt overstiger den hastighed, hvormed det uskønne formerer sig. Måske er vi i gang med, billede for billede, at slå det grimme ned. At kvæle det med skønhed.
