Intern kommunikation
Intern kommunikation målrettet medarbejdere
Hos flere virksomheder kan der være en tendens til at have så meget fokus på ekstern kommunikation, at den interne kommunikation ender med at blive overset. Det er naturligt, at kundedialog, salg og brandfortælling fylder meget, men nedprioritering af intern kommunikation kan ende med at blive en dyr lektie for virksomheden.
Intern kommunikation er alt det, der målrettes medarbejdere med et specifikt formål via fx mail, intranet og e-learning. Men det er også alt, der kommunikeres på mere uformelle måder, som ikke er planlagt, og som i værste tilfælde kan have en negativ effekt på den daglige arbejdsgang i virksomheden.
Øget engagement
God intern kommunikation er afgørende af flere grunde. For det første bidrager det til et positivt arbejdsmiljø ved at skabe en følelse af respekt, åbenhed og samarbejde. Desuden er intern kommunikation afgørende for at sikre, at alle medarbejdere er informerede om virksomhedens mål, strategier og forventninger.
Mange virksomheders erfaringer viser, at det øger medarbejdernes engagement, når alle føler sig hørt og velinformerede. En god intern kommunikation reducerer ligeledes overraskelser og usikkerheder blandt medarbejderne. Dermed vil de ansatte i virksomheden være mere tilbøjelige til at agere på en måde, som understøtter organisationen og de forretningsmæssige mål.
Hvad er dårlig intern kommunikation?
For at forstå hvad der udgør god intern kommunikation, kan det være relevant at se på, hvad der udgør dårlig kommunikation i en virksomhed. Udover manglende informationer til de ansatte, kan dårlig kommunikation også være fjendtligt kropssprog, uklare instruktioner, mails med en passiv-aggressiv tone eller en generel mangel på respekt.
Dårlig intern kommunikation kan have alvorlige konsekvenser, herunder misforståelser, manglende engagement og endda konflikter. Det kan føre til et negativt arbejdsmiljø, lavere produktivitet og øget personaleomsætning.
Vigtige elementer i medarbejderkommunikation
Der har været et øget fokus på mental sundhed i de senere år. Og det skal naturligvis også gælde på arbejdspladsen. Ved løbende at tjekke ind hos dine medarbejdere, kan du forebygge mistrivsel, usikkerhed og misforståelser. Med åbenhed, transparens og ærlighed skaber du et autentisk arbejdsmiljø, som er behageligt at være i.
Derfor er vejen til en sund arbejdsplads simple tiltag som tydelig kommunikation, løbende feedback og respekt.



























